Billedet på sidehoved

Sct. Mariæ Skole

image

Digitale medier: Nogle gode råd!

Husk at behandle andre på nettet, som du selv ønsker at blive behandlet.

Spørg før du deler billeder eller videoer af andre.

Forsvar og bak op om den der bliver mobbet ved fx at sende en sød besked til den, der bliver mobbet, eller ved at sige tydeligt stop til den, som mobber.

Tag altid en voksen med, hvis du skal mødes med en, som du kun kender fra nettet.

Undlad at svare tilbage, hvis du bliver mobbet. Tal til gengæld med en voksen om det, så de kan hjælpe med at få det stoppet på en ordentlig måde.

Brug dine private indstillinger og bloker den eller dem, som mobber dig.

Husk altid at søge hjælp eller rådgivning, hvis du selv eller andre oplever digital mobning. 

-       Og husk!

Del aldrig dit password med andre.

Slet ikke mobbende beskeder, men vis dem til en voksen.

Sådan forebygger du digital mobning

Til forældre

Overvej nøje evt. afvigelser fra de anbefalede aldersgrænser vedrørende de forskellige digitale platforme!

Vær en god rollemodel: Tænk over, hvordan du selv opfører dig på de sociale medier og på internettet.

Tal med dit barn om deres digitale hverdag: spørg ind til hvad der er sket på nettet i dag på samme måde, som du taler med dem om, hvordan de ellers har det.

Hjælp med at sætte grænser: Hjælp dit barn med at sætte grænser for sig selv, og for andre, og mind barnet om, at man ikke skal finde sig i mobning og drillerier.

Hold den gode tone: Mind barnet om, at man aldrig skal skrive noget på nettet, som man ikke ville kommunikere face-to-face

Vær en god lytter: Lyt interesseret og spørg ind, når dit barn fortæller dig om noget, det har oplevet på de sociale medier og nettet.

Til børn

Du skal ikke acceptere, at andre behandler dig dårligt: Det er dig selv, der bestemmer, hvad du oplever som ubehageligt og sårende. En god huskeregel er, at du ikke skal finde dig i mere drilleri på internettet og mobilen, end hvad du ville gøre i det virkelige liv.

Fortæl det til nogen, du stoler på: Tal med dine forældre, venner, søskende, en lærer eller en pædagog.

Lad vær med at svare tilbage på grimme beskeder og kommentarer: Selv om det kan være svært, så lad være med at reagere på grimme beskeder eller kommentarer. Det kan ofte føre til mere mobning. Det, som mobberen ønsker, er ofte at fremprovokere en reaktion.

Behold bevismaterialet: Gem eventuelle log eller SMS beskeder, eller tag et screenshot fra en hjemmeside eller en mobilskærm. Det vil gøre det lettere for dig, når du skal vise andre, hvad der er sket. Husk også at notere dato og tidspunkt.

Blokér mobberen: Du skal ikke finde dig i at nogen mobber dig – blokér uønskede afsendere, og fjern folk fra din venneliste, som ikke behandler dig ordentligt.

Støt den som bliver mobbet: Det er vigtigt for personen, som bliver mobbet, at vide, at han/hun ikke er alene. Spørg personen, som bliver mobbet, hvordan han/hun har det. Hvis du spørger først, er det lettere for personen at fortælle om det.

I tilfælde af digital mobning

Til forældre

Giv opbakning: Hvis dit barn kommer til dig med en konkret sag, så bak op og støt barnet – det at lukke for internetadgangen eller barnets profiler på de sociale medier løser ikke problemet.

Svar ikke igen: Lær barnet at man ikke skal svare på krænkende eller ubehagelige beskeder. Det vil sandsynligvis blot føre til mere mobning.

Forsøg at løse problemet på laveste niveau først: Forsøg gerne at tale med personen, der mobber, eller en lærer, som kender børnene for at løse problemet.

Hjælp med at blokere mobbere: Opfordre gerne barnet til at blokere eller fjerne afsendere af grimme beskeder fra dets venneliste.

Behold bevismaterialet: Bevismateriale kan fx være logs, SMS’er eller screenshots. Hvis bevismaterialet bliver gemt, har I vigtige beviser, hvis I ønsker at søge hjælp eller rapportere hændelsen.

Til børn

Støt den som bliver mobbet: Det er vigtigt for personen, som bliver mobbet, at vide, at han/hun ikke er alene. Spørg personen, som bliver mobbet, hvordan han/hun har det. Hvis du spørger først, er det lettere for personen at fortælle om det.

Giv besked til en voksen –det er ikke at sladre, men at hjælpe: Det kan være vanskeligt for den person, som bliver mobbet at stoppe mobningen selv. Her kan du hjælpe. Tal med en voksen om mobningen. At fortælle andre om noget ubehageligt er ikke at sladre, men at hjælpe. Sig det til dine forældre, en lærer eller pædagog.

Tænk, før du skriver: Når du sidder foran skærmen, kan du ikke se reaktionen på personen i den anden ende, men husk, at beskeder og kommentarer kan såre lige så meget på de sociale medier og nettet, som de kan i det virkelige liv. Tænk dig derfor om, før du trykker ”send”. Når du lægger noget op, kan du heller ikke kontrollere, hvad andre gør med indholdet. Ting spreder sig hurtigt, og kan være vanskelige at fjerne igen.

Lad være med at sprede mobning: Når du videresender, kommenterer, eller liker en ubehagelig besked, en krænkende video eller et billede, som har til formål at såre nogen, så er du selv med til at mobbe. Det er dig selv, som bestemmer, om du vil være med til at sætte en stopper for digital mobning.

Download som PDF!