Billedet på sidehoved

Sct. Mariæ Skole

Billedet på sidehoved
Vedrørende skolens selvevaluering 2012/13:
 
I november 2012 afholdt vi for anden gang et møde med skolens forældrerepræsentanter med hen­blik på at få forældregruppens syn på skolens samlede undervisningstilbud.
 
I invitationen var forældrerepræsentanterne blevet informeret om formålet med mødet, så alle havde haft god mulighed for at overveje emner og holdninger.
Ved mødets start blev det pointeret, at alle holdninger var velkomne, og at ledelsens rolle udeluk­ken­de var lyttende.
 
Hele mødet er optaget og efterfølgende renskrevet. Inden offentliggørelsen fik de deltagende forældrerepræsentanterne det foreliggende referat tilsendt til godkendelse, og der er ikke kommet rettelser eller indvendinger til referatet.
I referatet er medtaget alle centrale udtalelser fra mødet.
Jeg har tilstræbt at gengive forældrerepræsentanternes holdning og udsagn så autentisk som muligt, men jeg har dog i enkelte tilfælde omskrevet enkelte ytringer, så de fremtræder i et korrekt skriftsprog, og enkelte steder har jeg sløret teksten, så der tilsikres fuld anonymitet.
Diskussionen var tematiseret omkring de nævnte overskrifter, som skolen havde valgt som diskussionsoplæg. 
 
Formålet med evalueringen var som nævnt igen at få en bred tilbagemelding på skolen fra skolens forældre.
Efterfølgende vil vi diskutere evalueringen med forældrerepræsentantskabet, i lærerrådet, i pædagoggruppen og i skolens bestyrelse.
Resultatet af disse drøftelser vil løbende blive offentliggjort på denne side:
 
Jeg opfatter arbejdet med evalueringen uhyre positivt, da netop vores fælles Sct. Mariæ Skole igen bliver omdrejningspunktet for en positiv og konstruktiv dialog, som alle parter kun kan profitere af.
 
I det følgende kan I læse det færdige referat fra mødet med forældrerepræsentanterne og evt. vurdere, om I ser den samme skole!
 
Poul Erik Hovelsø 16/1 2013
 
Mit barn går på Sct. Mariæ Skole fordi:
 
Så er det simpelthen fordi, jeg har lært denne skole at kende, og det er, ja, det har været meget, meget positivt!
 
Jeg har en søn, der har gået i tiende klasse her, og jeg er hundrede procent overbevist om, at havde han ikke fået dette år på Sct. Mariæ Skole og fået den ballast med sig, så tror jeg ikke, han var der, hvor han var i dag! Fordi hele den her ånd og den respekt der er både omkring lærerne, og den måde man går i skole på, det er i hvert de fald en ting, som han har lært rigtig meget af, og jeg kan se, at det gentager sig igen.
 
En lille ting, som jeg kan sige, er, den der respekt, der er omkring, når man afleverer en opgave, så får man den tilbage forholdsvis hurtigt, rettet! Man får den ikke bare tilbage med en karakter, man får den tilbage med, at læreren giver en feedback, en sparring til eleven, som de kan bruge til noget. Det er ikke noget mine børn har været vant til på det niveau, som de får her, og der gør I en forskel! En stor forskel!
 
Hele jeres ånd og holdning til, hvordan man omgås hinanden og de her ting, det priser vi i hvert fald i vores familie. Det er helt, helt vildt. Det kan I være stolte af! Og havde jeg vidst bedre, så havde jeg søgt ind for mange år siden. Så skulle børnene have gået her fra begyndelsen. Det synes jeg, I skal tage som en cadeau.
 
I gør noget ved børnene, som de kan tage med sig videre. Det er ikke kun ledelsen, det er også lærerne. Der er en gensidig respekt imellem lærerne og børnene, som bare gør, at der ikke er en dag, hvor de ikke glæder sig til at gå i skole.
Det kan godt være, at en tiende klasses elev måske ikke altid har den holdning, det er absolut ikke den holdning, der er, det har jeg prøvet nu med to børn. Så det er derfor, at jeg ikke er bange for at rose jer!
 
Det er skolens værdier og normer! Det er det, jeg ved, at mine børn får med herfra. Det er det, der gør dem til det, de er i dag- nogle gode mennesker.
 
Der er et kristent aspekt i det også. Det betyder også meget med skolens tilknytning til kirken. Det giver et rigtigt godt fundament -  også respekten for andres tro.
Man står sammen, selv om man er blandet, og det er bare en god ballast at have med sig, - det er rigtige dejlige værdier!
 
Jeg synes, det er lærernes engagement, der gør forskellen. Det synes jeg, jeg har set flere steder. Her er der altid en hjælpende hånd. Det har ikke noget med frikvarter at gøre, og skal du have hjælp, får du hjælp. Altså, det, synes jeg, betyder så utroligt meget for børnene. Om man møder barnet/de unge, der hvor de er.
 
Der er individuelle hensyn, man er ikke bare sat hen i en eller anden kasse, hvor man så bare kan sidde.
 
Jeg synes ellers også, at værdierne er super gode, men jeg ved ikke, hvor meget de store, jeg har haft i tiende klasse tidligere, også tænker på det kristne?
Den måde, man omgås hinanden på, fik vores store datter i hvert i fald rigtig meget ud af. Der var en meget hård tone i den tidligere skole, men så kommer de her ind og lærer, at det  ikke er den måde,  man omgås på. Og det, synes jeg, er noget, der giver en styrke, når man kommer ud bagefter.
 
Man kan godt fornemme, at de elever, der går ud herfra, har en stolthed over skolen, og det er ikke altid det, man møder andre steder. Eleverne er stolte af skolen!
 
Jeg må også sige, at vi også først kom her i ottende klasse. Vi havde forsøgt, om ikke vores barn ville herind tidligere, da de store begyndte her, og det ville han bestemt ikke!  Men i ottende klasse sagde han selv, - af egen fri vilje,sagde han selv i ottende klasse: ” Jeg skulle nok lige have lyttet til jer!” fordi han følte virkelig, hvor meget han fik ud af at være her.  Og det, synes jeg, er flot, når man kan se det i ottende klasse.
 
Jeg bliver lidt overrasket, når jeg får det her spørgsmål. Jeg har aldrig rigtig tænkt over, at jeg har valgt en privat skole frem noget andet.
Jeg har valgt skolen ud fra, at det var en katolsk skole, som kunne tilbyde noget, som andre ikke kunne. Det er fordi, det katolske er noget, der er tilvalgt, noget som knytter min søn til hans far og til hans fars familie. Jeg kender ikke så meget til det, og jeg ville ikke kunne give ham noget, men det vil han så kunne få her, hvor han også går sammen med mange andre katolske børn.
 
Det er igen værdierne, - den menneskelighed, der har været lige fra starten. Man lærer at omgås hinanden med respekt, at være en god kammerat, og det skinner meget igennem.
 
I mit job støder jeg også på elever her ovre fra. Og så genkender jeg det, I siger, med at eleverne bare er så godt rustede. De har respekt for skolearbejde, respekt for lærerne og sig selv, og der er ikke problemer med dem. De ved bare en hel masse, og det styrker bare mig i, at jeg har valgt rigtigt!
 
Der bliver stillet krav til eleverne, og det er fornuftige niveau-krav.
 
Jeg kan også godt lide, at det er en lille skole. Det er trygt, og der er faste rammer, som gør os forældre trygge. Der er styr på tingene. Det er ikke sådan, at lærerne hele tiden skal finde på noget nyt og går forvirrede rundt!
Der er en god dagligdag, og den kører på skinner. Så jeg er ikke ked af, at jeg har valgt den her skole!
 
Der er ikke ret langt til skolens ledelse - Forstået på den måde, at de er meget synlige og er til stede! Jeg kan se fra andre menneskers hverdag, at det er en lidt længere vej at nå ind til en folkeskoleinspektør eller ledelse. Selvfølgelig også fordi skolen er større.
 
Jeg synes, at I gør et rigtig fint stykke arbejde. I er tæt ved, I skriver ud, og I er nærværende. Bare sådan noget som den der samtale, man er til, inden man starter her, hvor man får den her fantastiske snak! Og det vil jeg gerne rose ledelsen personligt for, at du henvender dig til barnet. Det er lige som eleven, der er centrum ved den her samtale. Det var i hvert i fald noget, som gjorde et stort indtryk på vores børn, at de følte: ”at det er mig, det drejer sig om, det her!”
Det er sådan nogle ting, og det kan godt være, at det er små bitte ting, som for jer er naturligt, men det er egentlig ikke noget, man oplever i fx folkeskolen i dag.  Det er der ikke tid til.
 
For os var det også værdierne. Vi kom fra en friskole før, og der var også et værdisæt, men her er der en katolsk bestyrelse, og det er en garant for, at sporet er lagt ud, og det er det spor, toget tøffer videre af!
 
Man får, det man ser! I holder de værdier! Det, der var galt med den friskole, vi kom fra, og det er måske galt på andre friskoler også, det er, at så får man en ny leder, og så får man en bestyrelse, og så svinger man til højre og venstre, og man kan være tilfreds eller utilfreds! Her er værdierne faste, og man kan regne med det, og sådan er det også i morgen, og den dag den nuværende ledelse ikke er her mere, så fortsætter det, og det er ikke så sårbart!
 
Man får forelagt værdierne, og I mener det rigtig alvorligt, og man skal skriver under på det! Og det er måske også bare en lille ting, men for os har jeg kunnet mærke, at det betyder noget, at vi skrev under på noget, som vi gerne vil.
Det, synes jeg, var rigtig godt, og så kommer man til at tænke lidt mere over det - og til at snakke om det.
 
Så vil jeg også sige tolerance! Vi har fået et meget glad barn, efter hun er kommet her ind, og fordi børnene er så forskellige og kommer forskellige steder fra. Her er mange trosretninger og nationaliteter, og alle er bare lige meget værd eller ens. Det er bare en klassekammerat!
 
Det der med at vi er så forskellige, vil jeg også gerne kommentere: Nu har min søn mørkt hår, og han har aldrig nogen sinde hørt noget om, at han var anderledes eller noget, og det, synes jeg, er positivt.
 
Så er der også det der med, at lærerne er så nærværende! Du går ikke forbi en lærer, uden at man hilser på hinanden, eller at de snakker til en, og det er lige meget, om det er ens barn eller en selv, der kommer. Den der oplevelse af, at lærerne her på skolen, de vil det! De er, som du sagde, engagerede! Det er rigtig rart, og man føler sig godt tilpas, når man kommer her!
 
Så forstår I også noget! Fx kan jeg huske, at noget af det første, min dreng bemærkede, var, at I havde haft en idrætsdag, og så skulle han være ven med en fra tredje klasse. De skulle vidst have sådan en slags makkerskab resten af det år, og hver gang de mødtes på gangen eller så hinanden i skolegården, så fik de sig en lille snak.
Selvfølgelig gør man også det andre steder, men her er der ikke en forskel på, om man går i 10. klasse eller 3. klasse! Her går man på den samme skole. Det er nok lidt mere opdelt på en stor skole med 600 elever.
 
Det mærkede jeg også, da vi startede her. De der morgensamlinger, hvor der er fokus på eleverne. Når de små har fødselsdag, bliver de løftet op, og de store elever fra 8. og 9. og 10. klasse hilser på dem osv. Det er også med til, at de føler sig trygge.
 
På min skole er lærerne?
 
De er engagerede. Det har vi vist sagt.
 
De viser ejerskab. Er der en eller anden problemstilling, så er det ikke sådan: ”At det er ikke nogen af mine børn! Jeg går bare forbi!”
Det, man ofte har hørt udenfor, er, at man vender det blinde øje til og hovedet væk, og så bare går videre. ”Det gider jeg ikke tage mig af!” Alle her er ansvarsbevidste og tager hånd om noget, hvis der er noget at tage hånd om!
 
De viser egentlig også respekt for det arbejde, børnene har lavet, fx det de skal aflevere. Der er ingen af mine børn, der tidligere har modtaget en årsplan, hvor man kan se, at lærerne har snakket sammen omkring, at man ikke skal have fire afleveringer på samme fredag.
Der arbejdes sammen om timer i klassen, og det, synes jeg også, I skal have noget ros for.
 
Det er ikke fordi, vi kun skal rose jer, men det er ting, hvor man kan sige, at det betyder noget for børnene. Det betyder noget, at de får afleveret om fredagen, og de så får at vide, at de får det tilbage om mandagen eller tirsdagen, og så overholder læreren den der aftale!
 
Altså, det kan jeg lige så godt sige! Sidste år på den gamle skole var det sådan, at der gik 6 uger, før man fik en opgave tilbage rettet, og så kan det være lidt svært at engagere sig i de der rettelser, hvis man da overhovedet kunne se nogle rettelser og ikke bare fik en karakter.
Den respekt man får, når man er oppe i den alder i overbygningen, den er vigtig, og det er lærerne knaldhamrende dygtige til her!
 
Det er de! Det synes jeg, de skal have stor ros for hele vejen rundt. Og det er ikke sådan, at man kan sige, at de har en god dansklærer og en god matematiklærer, nej, de har nogle gode lærere hele vejen rundt.
Der er ikke en lærer, hvor man kan sige, at den lærer falder igennem. I er gode til at have et højt niveau på jeres lærere!
 
Jeg kan huske det første møde, hvor vi var til herinde og skulle præsenteres for fagene. Da sad jeg fx og tænkte, ”Ej, jeg ville gerne have haft engelsk i år!” med alle de spændende emner de skulle have omkring valget, og jeg ved ikke hvad!  Det var bare sådan et spændende program, der var lavet på engelskundervisning i tiende, så det kunne jeg godt have tænkt mig!
Det er da fedt, at man som forælder kan sidde og se det, og ved den der præsentation til det første forældremøde, der viser lærerne også, hvor engagerede de er.
 
Da vi var her første gang, da overgik lærerne hinanden! Når der så havde været talt om tysk, så sagde den næste, der var på: ”Ved du hvad! Tysk, det er ikke noget værd! Engelsk, det er bare det fedeste fag!” osv.  Og jeg må også indrømme, at da vi var færdige, måtte jeg også række hånden op og spørge: ” Er der en ledig plads? Så vil jeg rigtig gerne tage tiende klasse!”
 
Det er også et udtryk for, at lærerne har det godt med hinanden. Og det kan du selvfølgelig også finde andre steder. Jeg har bare ikke set dem endnu, jeg har ikke set det team, der er så engagerede, som I er. Det må ledelsen meget gerne tage med videre!
 
På min skole er forældrene generelt?
 
Også engagerede!!!!! De er mangfoldige! Jeg synes, der er mange typer, og det, synes jeg, er rart! Der er en god stemning i klasserne, og der er altid en stor opbakning omkring klassernes arrangementer. Der er en rigtig god stemning i den klasse, vi har børn i. Folk de snakker med hinanden, og det, synes jeg, er rigtig dejligt. Ånden skinner igennem. Men, det er også noget, man lægger mærke til, når man er ny og henter børnene - eksempelvis i Børnegrotten. Forældrene hilser på hinanden. Alle hilser, og det er den stemning, man tager med sig igen.
 
Det har været lidt svært i min barns klasse. Jeg sidder nu i forældrerådet for andet år, og vi prøvede ihærdigt at få nogle ting op at stå. Det første aflyste vi så, fordi der kun var 7 tilmeldinger, og så tænkte vi, at det aflyser vi, fordi så er det jo ikke et klassearrangement, men så blev de, der havde meldt sig, meget kede af, at det ikke blev til noget.
Så skete der faktisk det, at klasselæreren lavede et arrangement, hvor der heller ikke var mange, der tilmeldte sig, og så blev det arrangement også aflyst. Det var vi også nogle, der var kede af, og mit barn var også helt oppe og køre over det.
Så fik vi en snak om, hvorvidt det er rimeligt? Vi fik så aftalt ved det følgende forældremøde, at for eftertiden er det sådan, at når man sætter et skib i søen, så bliver det afholdt for dem. der har meldt sig
Så alle kan melde sig, og det kan være, at nogen melder sig på den ene ting og nogle andre på nogle andre ting. Altså, der er frit valg, men netop sådan, fordi det er egentlig synd for dem, som gerne vil! Og det vi gerne ville have sat i værk, tog vi så op, og 7-8 stykker meldte sig, og så gennemførte vi med dem.
 
Hvor ser du problemet?
 
Jeg ser problemet i, at du sagde, at rigtig mange havde meldt sig til klassearrangementet, men det er ikke altid sådan!
 
Jeg mener positivt: ”Hvad kunne vi lave anderledes, hvis du skal tænke over det? Er det fordi forældrekredsen er meget forskellig?
 
Altså det, som, jeg synes, er forløsningen ved det her, er, at vi har fået den der binding af, som hedder, at det altid skal være for hele klassen. Det kan ikke lade sig gøre! Ikke i denne her klasse! Men forældrerådet har fået frie hænder til at sætte noget i gang, og så gennemfører vi det for dem, som melder sig.
 
Personligt synes jeg, det var en hård pille at sluge, fordi det gerne skulle være for hele klassen, og så kunne der blive et lille overskud i klassekassen.
Jeg håber også, at klasselæreren en anden gang gennemfører sit arrangement, selv om der måske ikke kommer så mange. Det er rigtig synd for de børn, der gerne vil deltage, og jeg synes bare ikke, det er hele skolens ånd. Det er lidt overraskende, synes jeg.
 
Det problem med, at ikke alle dukker op, oplever vi også. Det, tror jeg, bare er en konsekvens af mangfoldigheden, hvor der kan være forskellige holdninger og traditioner.
 
Vi gennemfører vores sociale arrangementer, typisk med halvdelen, men vi ved så også, at det er den halvdel, som er interesseret i de her arrangementer, og det er forskelligt, hvem der kommer, eller nogen der typisk ikke kommer. Det tror jeg, vi har vænnet os til, men jeg synes også, at det er underligt, når man tænker på, at i den skole, vi kom fra, var det typisk hele klassen, der deltog.
 
Fordi vi netop snakker meget om værdierne og om arrangementer, synes jeg også, det er mærkeligt.
 
Vi har inviteret hele klassen til fødselsdag - både sidste år og i år. Sidste år kom næsten alle, men i år kom der kun lidt over halvdelen, men det faldt så også på en rigtig uheldig dato. Der var helt klart en forklaring på hvorfor!
 
Det er ikke kun for at sige det som en kritik, men det er også for at sige, at det kan godt se ud på en anden måde, men børnene har det godt, og de hygger sig. Det er en god klasse!
 
Klasselæreren har også prøvet at lavet sådan en elevaftale, hvor der bliver lavet sådan nogle grupper, hvor man kan besøge hinanden og sådan noget. Da var der også kun et par forældre, der meldte sig til, at de ville have børnene med hjem.
Men eleverne blev rigtig skuffede over, at aftenen ikke blev til noget, men selv om de blev så skuffede, så var deres skuffelse ikke stor nok til at få nogen forældre til at melde sig.
 
Det var godt, du nævnede det, for ellers var det her måske ikke så troværdigt!
 
Her på skolen er der også den regel, at hvis man skal invitere til en fødselsdag, så hedder det alle pigerne, alle drengene eller hele klassen!
 
Når jeg tænker på Børnegrotten, så mener jeg?
 
Så mener jeg, at der er trygge rammer. Der er faste rammer, og der er også plads til, at der er forskel på årgangene, og man ved, at når man går en årgang op, så får man nogle nye privilegier og noget  ansvar over for de nye elever, og det gør, at eleverne tager ansvar. Det er eksempelvis en stor glæde at vide, at næste år så må vi være inde i udetimen.  Det gør, at man stille og roligt vokser.
 
Der er trygge rammer, hvor børnene er glade for at være.
 
Mit barn har aldrig gået i Børnegrotten, fordi hun var stor, da hun startede her, men hun synes, det er nogle søde mennesker, der arbejder der. De store elever kommer også nogle gange af en eller anden grund forbi Børnegrotten, og de synes, at de ansatte er søde.
 
Der var også en dag her, hvor der var nogle piger fra syvende klasse dernede, og så fik de lov til at hjælpe til.
 
Jeg kunne godt tænke mig at forældrene på skolen var bedre til?
 
Det er svært at sige noget generelt, for det er jo forskelligt fra klasse til klasse. Men jeg kunne godt sige, at jeg ville ønske, at forældre i mit barns klasse var bedre til at melde tilbage og sige:” Mit barn kommer ikke fordi......”  i stedet for at man sidder med en halv klasse, som ikke har meldt fra. Det ville være dejligt.
 
Klasselæreren kæmper nogle gange med, at det ikke kører så godt, og jeg ville ønske, at vi var bedre til at bruge forældrene.
 
I  min klasse kan man godt mærke, at mange af børnene er forældrenes første barn her, og de er på en anden måde engagerede. Og det kan man godt mærke.
 
Min skoles værdigrundlag betyder at?
 
Det er et rart sted at være. En stabil skole. Der er tryghed. Der er plads til alle, lige meget hvem man er.
 
Det jeg sagde omkring, at en elev fra tiende måske møder en elev fra tredje, så kunne man godt forestille sig, at der kunne blive skubbet til en, som man måske ser det andre steder, men det oplever jeg ikke her.
 
Der er ingen elever, som ikke tør at gå over til en anden klasse:” - for så hænger de mig op i flaget!” Det varmer mit hjerte, når jeg henter min datter, og der kommer en fra syvende klasse og siger hej til hende. Det er dejligt!
 
Størrelsen af skolen betyder også noget, og værdigrundlaget betyder også noget.
 
Da mit barn for nogle år siden kom tilbage fra turen til Berlin, så stod skolelederen og hans kone og tog imod dem. Det kan min dreng huske den dag i dag, at de blev taget imod af inspektøren på banegården, og det var lørdag aften!
Det var imponerende, og det havde man aldrig oplevet på deres tidligere skole, at man ofrer en lørdag aften for at hilse eleverne velkommen hjem!
 
Der er nogle ting, som I gør - Det kan være værdigrundlaget, eller det kan være holdningen, som vi snakkede om før.
 
Der står på en af værdierne, at det er på handlingen, man bliver kendt! Man kan have nok så mange politikker, men hvis man ikke udlever dem og viser, at man mener det, så er de ingenting værd! Så er det bare noget blæk på et stykke papir!
 
Jeg føler også, at især værdigrundlaget er årsagen til, at lærerne tager hånd om de problemer, der måtte opstå.
Jeg kan huske engang, hvor jeg oplevede, at der var nogle problemer eller skænderier ude i skolegården, og læreren strøg lige op til den klasse, som var impliceret i problemerne og tog hånd om det med det samme. Det viser også, at der bliver handlet, og ting skal stoppes.
 
På min skole ser jeg demokrati når?
 
Lærerne inddrager eleverne, når der skal tages beslutninger. Når læreren spørger dem, hvordan vi skal gøre ting og sager. Det er godt at have nogle regler, men lærerne inddrager også eleverne til at sætte rammerne. For mig betyder det også demokrati.
 
Til er af klassearrangementerne sad børnene i et lokale, og forældrene var i et andet lokale og spiste kage og drak kaffe. Så skulle børnene inde ved siden af tage beslutninger og finde på en masse ting omkring en tur med klassen, som de så kom tilbage med til os. På den måde fik vi form på de der idéer, som de havde med sig, og vi fik faktisk planlagt en spændende tur med dem. Der var ikke sådan noget med, at nu gør vi bare det, men der var hele tiden en god dialog omkring tingene.
Alle blev rigtig glade og tilfredse, fordi de følte, at de havde fået lige præcis det, de gerne ville have. Eleverne havde lavet deres egen tur. Så blev der nedsat en gruppe af forældre og elever, der skulle sørge for alt det praktiske og sørge for transport mm.
 
Det er også det der med, at når lærerne siger til eleverne, at sådan forventer vi, at I opfører jer! Der er ikke nogen form for diktatur, og det er ikke sådan, at der falder brænde ned. Det er på en værdig måde, at man får snakket tingene igennem. Så er det også godt at høre, at sådan opfører de sig også. Vi kan være bekendt at have dem med, og de har respekt for hinanden.
 
Min pige fortalte om en oplevelse, hvor klassen kørte i en bus med elever fra en anden by. Deres lærer skældte dem ud, og der var en råben og skrigen. Men vores elever havde fået at vide, at de skulle gå to og to og mødes der og der osv. Der var ingen, der løftede stemmen.
De føler sig godt tilpas, og de har ytringsfrihed. Det er ikke sådan, at de ikke må sige, hvad de vil! De bliver behandlet som ligeværdige medlemmer.
 
Jeg tror, der godt kan være lidt gang i den på andre skoler. Det er måske også fordi, at der nu er blevet så moderne med inklusion osv. Man kan også vende om og sige, at en privatskole er et tilvalg, man gør, og det er måske lidt mere ressourcestærke forældre, der vælger det tilvalg.
I folkeskolen har man jo det hele, og der kan være nogle forældre, som simpelthen har opgivet den kamp. Man sender dem af sted om morgenen, og så ser man dem igen om aftenen, og så har man ellers ikke noget med den skole at gøre.
 
Altså, jeg kan bare sige, at fra mit barns tidligere klasse var  der to hold familier, som vi aldrig har set til noget som helst på skolen, aldrig! Det er jo usandsynligt, tror jeg, at man kan finde det her. Det kunne jeg ikke forestille mig, hvis man vælger denne skole. Så tror jeg, man kommer, i hvert ifald engang imellem!
 
Skolen er synlig i lokalområdet ved at?
 
Eleverne er så dygtige.
 
Når de samler ind til Broget Dag!
 
Svært at udtale sig om, når man ikke selv er i lokaleområdet.
 
Sct. Mariæ Skole har et godt ry!
 
Når der bliver spurgt, hvor ens barn går i skole, og man svarer, at det er på Sct. Mariæ, så siger de, at det er en god skole.
 
Der er altid nogle, som kender nogle, som har haft deres barn i SMS, og som siger, det er en god skole.
 
Gymnasierne ved godt, hvilken kvalitet eleverne her kommer med.
 
Min den ældste er lige startet på en ungdomsuddannelse, og de roste hende for hendes arbejdsomhed, men jeg tænkte bare: ”Jamen det er jo det, hun er opdraget til!” . De kendte ikke det, som skolen er kendt for. Det er måske fordi, de ikke ser så mange af vores elever der?
 
Bigbandet er også med til at vise billedet udadtil.
 
Karakterer og statistikmæssigt, der ligger I rimeligt højt! I ligger i toppen!
 
Tror du folk vælger skolen pga. høje karakterer? Nej, jeg har kendt nogle meget stræbsomme børn og forældre, der har valgt skolen, fordi vi har Bigband. Man vælger SMS pga. værdierne, musikken og mange andre ting.
 
Mit barn valgte SMS, fordi den lå som en af de bedste, frem for en anden skole i Aalborg, som han havde i søgelyset, men da han fandt ud af, at den lå i bund, så valgte han SMS af egen fri vilje. Fordi når man ligger i top, så må man også få noget ud af det! Så hørte jeg først noget, da han selv havde ringet til skolen, fordi der skulle han ind!
 
Jeg vil godt tillade mig at sige nu her, at jeg havde mit barn skrevet op til både SMS og andre af de private skoler, men der var ikke nogen tvivl om, hvor mit barn skulle gå, efter jeg havde talt med skolen i telefonen, kontra de andre steder som jeg havde talt med i telefonen.
Og vi var slet ikke tvivl, efter vi havde aflagt et besøg.

 
Det var ikke pga. det katolske, at vi valgte denne skole, men det var heller ikke afskrækkende! Det er også fint nok at lære om den katolske trosretning.
 
Der er forskel på privatskoler. Jeg har selv gået her, og jeg har også selv gået på en anden privatskole. Og der er en kæmpe forskel.
Eleverne er mennesker her på SMS. Jeg kender nogle stykker fra andre skoler, og det er ikke fordi, det skal lyde dårligt, men de har fået det, de har valgt: Eleverne betyder ikke så meget som mennesker der! Her bliver eleverne set som mennesker.
 
Der er måske mange, der vælger de private skoler og ikke forholder sig til ret meget andet. ”Privatskole er bare godt!”  Vi skal være klar over, at rigtig mange vælger skolen, fordi den har et katolsk værdigrundlag. Jeg tror, det er nogle bevidste forældre, der har valgt ud fra noget konkret.
 
Vi plejer pænt at kalde nogle af de andre skoler for ”fabrikker” fordi de er så store, og eleverne bliver ikke set som individer. Det er bare elever, de flytter rundt på, og de tonser rundt, og de har virkelig også tryk på fra de små klasser!
Man kan bare se på statistikkerne, at outputtet ikke nødvendigvis er godt.
 
Her er en gave til skolen!
 
Fortsæt det gode arbejde!
 
Pas på, I ikke bliver for store!
 
Pas godt på de engagerede lærere!
 
Husk at anerkende personalet!
 
Hold fast i at stille krav til forældrene! Fx om deltagelse i arrangementer!
 
Ledelsen skal fortsætte med at være tæt på og være synlige i hverdagen!
 
I skal hele tiden være på forkant med udviklingen!
 
 
Pdf-fil til udskrivning!
 
 
Skolens selvevaluering ved forældrerepræsentanterne 2007
 
PDF - fil til udskrivning!